marts

24

Inspireret af natten…

Endelig ser det en smule ud til, at foråret er rigtig på vej, det er skønt om dagen, men aftenerne og lyset fra den nedadgående sol, det er ubeskriveligt…

Jeg leger stadig på kemi kurset og inspirationen til dagens opgaver på dag tre, blev lige netop den smukkeste solnedgang.

 

Kender i det lys, hvor solen faktisk er gået ned, der var det nederste af himlen er gult, toner over i orange, rødt og til sidst ender i en fascinerende blå/sort. Netop der hvor træernes silhuetter står fuldstændig skarpt tegnede?

Netop sådan så himlen ud da hestene blev lukket ind, det er sådanne stunder man kan svælge i, længe.

 

 

Disse to tags er præget og stemplet på samme tid, herefter sværtet med Distress Ink, super cool teknik.

 

 

 

 

  En anden teknik der skulle afprøves var

  Alcohol Inks på glossy papir.

  Desværre er jeg ikke lige så heldig at have

  glossy papir på lager, så jeg forsøgte mig med

  noget transparent tegne papir i stedet.

 

 

  Resultatet blev egentligt ok,

  lige indtil det gik op for mig, at Archival Ink,

  simpelthen nægter at tørre på sådan noget papir.

 

  Her to dage senere er det stadig ikke tørt

  til trods for brug af varme pistol, hmmm…

 

 

 

  Nok for i dag, hav en fantastisk weekend.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Filled Under: Kursus

marts

23

Kemi på højt niveau.

Af åbenlyse årsager, vil jeg fra i dag vil forsøge at blogge både på engels og dansk.

 

Jeg har to svagheder (og tidsrøvere) når jeg trækker mig tilbage til hittegods-kontoret (ja, det har resten af familien så valgt at døbe mit scrap-værelse).

 

Den ene svaghed er opbevaring og organisering.

Der er ikke den måde jeg ikke har forsøgt at opbevare og organisere ting, dimser, papir, dies, bånd osv. på.

 

Den anden svaghed er teknikker.

Jeg skal simpelthen afprøve alt muligt, hvad virker med hvad og hvorfor. Det resulterer selvfølgelig med mængder af ting der kan bruges på kort og scrap.

Får jeg det så brugt? Jo, men for sjældent, for så skal der jo findes på løsninger til at reorganisere og opbevare ;-)

 

 

Som tidligere nævnt deltager jeg i online kurset Creative Chemistry med Tim Holtz, når man nu er lidt syg med teknikker, hvorfor og hvordan, så var min tanke at netop det kursus var lige sagen.

 

Kurset er utrolig inspirerende. Det er selvfølgelig super fedt at lære nye teknikker, men endnu mere fedt at finde ud af hvorfor tingene virker.

Tim er en indlevende underviser og tro mig, jeg har endda fået et par fordomme omkring opbevaring og rengøring sat på plads.

 

 

Hver dag byder på tre teknikker, nogle af dem giver mere hovedbrud end andre, ganske enkelt fordi visse af materialerne endnu ikke findes på hittegods-kontoret.

 

 

Tre tags fra dag 2.

 

First Three

 

Desværre driller min editor på bloggen mig alt for meget, så mon ikke de næste dage står på kodning ;-(

Hav en god og kreativ weekend.

 

marts

12

Online classes

Så har jeg gjort det, for første gang har jeg meldt mig til et online kursus.
Jeg plejer at følge Tim Holtz på hans blog og sørme, han afholder et kursus, det er jeg simpelthen nød til at tage og jeg glæder mig allerede.





Kurset starter den 19. marts, men når man er tilmeldt kurset får man adgang til et forum hvor der så småt er begyndende aktivitet.
Bl.a. hilste norske Siv på alle, dejligt at der deltager andre fra Scandinavien.


Siv har været så heldig at deltage i en live demo med Tim Holtz og det har bevirket en lækker candy på hendes blog, hvem gad ikke godt vinde den og hvem mon er ret misundelig på at nordmændene fik besøg af TH?


Tejk Siv’s candy her:


























Med længselsfuld venten.


februar

24

Så kom tapen i brug…

Tapen fra forrige indlæg måtte jo i brug til udfordringen på Scrapsisters.

 

Det endte med et ret simpelt LO, ved faktisk ikke helt hvad jeg synes.
I det mindste blev tapen brugt :-)

 

 

 

 

Alt for nu…

 

februar

22

Tape tutorial

Egentligt burde jeg være i gang med at muge ud hos hestene, men…
Hos de “srappe søstre” faldt jeg over en udfordring der lød: “Lav et layout med Washi tape.”

 

Nu er jeg faktisk ikke den heldige indehaver af en hel masse Wasih tape, som er en tape lavet af papir.
Faktisk er jeg kun indehaver af noget mønstret plastik-noget.
Så er man jo nødt til at fabrikere sit eget papir-tape, hvilket i grunden var ganske sjovt.

 

Step 1:
Malertape sættes fast på underlaget:

 

Step 2:
Den nu fastsatte tape sværtes med grundfarve. Jeg har valgt tre lidt mørke Distress Inks.

 

Step 3:
Nu findes stemplerne frem først et baggrundsstempel med mursten.
Forøvrigt et rigtig lækkert stempel til kort som jeg slet ikke kunne leve uden da jeg besøgte Picture the World

 

Step 4:
Lidt mere stempelsværte må der til

 

Step 5:
Dele af motivet markeres med Perfect Pearls for at give lidt liv.

 

Step 6:
Sidst, men ikke mindst… Fixativ er næsten et must for mig når jeg bruger Perfect Pearls, så undgår man at det hele gnides sammen med tiden.

 

Sådan, så er der tape…
Så mangler bare den lille detalje… At bruge det!!!

 

Forhåbentligt blev du inspireret.

 

Filled Under: Tutorials

marts

19

Sidste udfordring.

Så kom tiden for den sidste udfordring i kortmester hos Scrapsisters, det var lige det spark jeg manglede for at få gang i bloggen igen, så næste projekt ligger allerede og venter på at blive fotograferet…

 

Udfordringen denne gang var at bruge en skitse og efter et dyk i restekassen fik jeg en julesang i hovedet,
da det ikke var helt passende med julepapir endte jeg med at flette (dog ikke et hjerte) i stedet.

Jeg tror aldrig tidligere jeg har forsøgt mig med at bruge rester på den måde, men det er vist ikke sidste gang jeg fletter af rester.

 

Tag selv et kig:

 

   

 

Stemplet er stemplet på en gammel lomme fra et fotoalbum og derefter farvet her og der med copic.

 

Bagsiden:

 

Alt for nu, ungerne er på fisketur, så mon ikke mor lige skulle nå nyde det slønne vejr sammen med hestene.

 

Rigtig god weekend

 

marts

13

To fluer med et smæk…

Denne uge i kortmester hed opgaven:


Lav et kort med disse elementer
- Noget rundt
- noget krøllet
- mindst 3 lag ovenpå baggrunden
- Noget sort
- Glimmer


Jeg savnede fuldstændig inspiration (måske fordi jeg også skulle have lavet et kort til en 18 års fødselsdag?), jeg endte med at lave alt mulig andet, men billederne af de projekter må følge lidt senere ;-)


Jeg fik lavet et kort og slået to fluer med et smæk:


  


 Indersiden:


 

  

 

Uh, ja… så venter jeg på solskin til billederne af næste projekt.


Fortsat god weekend.


Filled Under: Kort, Udfordringer

marts

8

Kortmester opg. 2

Anden udfordring i kortmester hos Scrapsisters var at lade sig inspirerer af dette kort:

 

Design: Henriette H.

Jeg har egentligt det fineste papir med ugler liggende, men da det ikke kommer fra kassen med rester, var det jo udelukket.


Så kiggede jeg mine stempler igennen…
Også her var der ugler, men kunne ikke rigtig finde inspirationen.
Jeg endte med at se helt bort fra uglerne og hente inspiration i vinduerne.
Uglerne blev en sommerfugl og blomsten blev til et hjerte.


Som noget helt nyt er jeg begyndt at få brugt af mine thickers, rub-ons osv.
Jeg har nemlig i forbindelse med et helt andet projekt ødelagt min BigShot, så for tiden er der ikke noget der hedder udstansninger, øv, øv…


Sommerfuglen er dog endnu en ting der har ligget, det er nemlig en udstansning der her ligget færdig længe.





Til resultatet:

Kortmester 2   

Der er generelt brugt karakelerings effekt, en gammel flaske jeg har haft stående i over 10 år, men jeg synes stadig det er fedt.

Selvom det ikke synes sådan på billederne, så er der faktisk “glas” i vinduerne, hvorpå jeg har stemplet med tekst.
Rammen er så sat fast med 3D puder, så der er en afstand til det underliggende papir.
Hjertetet har jeg støbt i gips og har selvfølgelig også fået sig en gang krakkelering :-)

Selve rammen er føst krakkeleret, herefter har jeg slebet lidt her og der, for så at give den en omgang med distress ink.

 

   

 

Håber du nød synet og husk så at nyde det gode vejr.


Filled Under: Kort, Udfordringer

marts

3

Stilstand og kortmester!

Tid er en pudsig størrelse, alt for længe har jeg forsømt min blog.
Det pudsige er, at det såmænd ikke er fordi der ikke er blevet lavet kort, lo’s og en masse altered art, men alt er simpelthen lavet i sidste øjeblik, så jeg aldrig har fået taget billeder… Sikke noget altså :-)

 

Heldigvis har man så scrapsisters, en skøn side som jeg flittigt læser med på.
Disse “scrappe” damer, har lige formået at give et spark til at huske billederne og det, at man rent faktisk har en blog, jeg har nemlig meldt mig til “kortmester 2011″.
Kortmester er en ganske sjov konkurrence, hvor der hver uge i 4 uge skal laves et kort ud fra visse regler.

 
 

Kortmester uge 1, kunne man vælge mellem følgende opgaver:
1. Drengekort
Krav: blå, sort, sølv, grå, grønne farver og en stjerne. Der må ikke være rødlige nuancer. Du skal bruge mindst 4 af de nævnte farver.

2.Vintage
Krav: Mindst 2 blomster og mindst 2 sværter skal bruges.

3.Stempel
Her skal der mindst være to stempler (tekst eller motiv) på kortet og der skal bruges en pen/tusch eller andet til at tegne, skrive eller farvelægge med.

 

Jeg følte mig sandt at sige ikke særligt inspireret denne uge og havde egentligt bestemt at jeg skulle lave vintage, men da en af drengene skulle bruge et kort, ja så endte jeg med opgave 1.

 

Jeg er lidt teknik-nørd og har det med at afprøve en masse forskellige teknikker, som så sidenhen ligger i “det-bruger-jeg-til-noget-engang” kassen.
Derfor har jeg besluttet, at der i denn konkurrence skal være noget fra denne kasse eller reste-kassen på alle kort.

 

Baggrunden bag drengen og månen er lavet med crayons (de der farver børn får, som aldrig rigtig virker).
Farverne er ganske enkelt spidset på et stykke bagepapir og siden smeltet med strygejern, det er faktisk ret sjovt at lege med og man kan opnå et hav af mønster.

Månen er også et eksperiment, den er skåret af pap, som så er malet med akryl iblandet knust granit, effekten er ikke helt som jeg havde planlagt, men meget sjov.

Resten er “som det plejer” distress, syninger, krøllet papir, bling osv. Dog er stemplet farvelagt med blyant i stedet for de gængse metoder.

 

  
 
 

Skønt endelig at komme igang med bloggen igen.
Næste kort er lige på trapperne. 

 

Tak fordi du kiggede forbi. 

Filled Under: Kort, Udfordringer

juli

4

Glimmer Mist

Jeg er simpelthen nød til at lave endnu et indlæg i dag.
Jeg er absolut fan af Glimmer Mist, bruger dem til alverdens ting og nu har de så valgt at sætte nye etiketter på produktet… Samme skønne produkt, men i nyt “look”
Dette fejres med en blog-candy tjek det ud på Tattered Angels og deres blog.

Endnu en gang… God lørdag

 

 

 

Filled Under: Candy